Forbruget af kul falder, men indkøbet er ikke faldet lige så meget som det steg sidste år.
Danmarks faktiske energiforbrug faldt med 3,6 procent i de første seks måneder af 2023 i forhold til samme periode i 2022.
Især faldt det samlede forbrug af kul 26,1 procent, og på de centrale kraftvarmeværker faldt kulforbruget med 27,4 procent.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Men på trods af det faldende forbrug er den danske import af kul fortsat på et højt niveau. Det skriver Børsen torsdag.
I 2022 blev importen af kul mere end firedoblet i årets første seks måneder, helt præcist voksede importen med 332 procent.
Men på trods af at gaspriserne er faldet, og den akutte energikrise er aftaget, er importen ikke faldet tilsvarende igen. I de første seks måneder af 2023 er kulimporten kun faldet med ni procent.
Chefanalytiker ved Tænketanken Europa Andes Overvad forklarer til avisen, at det er fordi, der stadig er brug for en forsikring mod en ny energikrise.
- Man er i gang med at forsyne sine lagre rundt omkring for det tilfælde, at vi får en lang og hård vinter. Selvom forbruget falder, er der jo en risiko for, at skal bruge de her kul, siger han.
Import af el stiger
Ifølge Energistyrelsen faldt også forbruget af naturgas med 15,4 procent i forhold til sidste år.
Det lavere forbrug af naturgas skyldes dels et fald i forbruget af ledningsgas, og samtidig en stigning i andelen af bionaturgas i ledningsgassen.
Modsat steg Danmarks nettoimport af el fra de omkringliggende lande fra 1,0 PJ til 2,0 PJ i de første seks måneder af 2023.
Generelt steg forbruget af vedvarende energi 0,5 procent i årets første seks måneder, melder styrelsen.
Den stigning dækker over, at den samlede vindkraftproduktion faldt, men til gengæld steg elproduktionen fra solceller i forhold til den tilsvarende periode i 2022.
Det skyldes ikke mindst, at der var flere soltimer, og at der er kommet flere solcelleanlæg i drift.
/kold
