Hele familien høster hvede i skumringen

Ægteparret Lasse Faarbæk Jensen og Sanne Willumsen havde deres datter Emma på halvandet år med i mejetærskeren, da de høstede vinterhveden på bedriften.

Hele familien var med i marken, da Bejstrup Mink I/S høstede vinterhvede i solnedgangen.

Sanne Willumsen, der fangede det flotte billede af mejetærskeren i solnedgangen, var med i marken, indtil farmor skulle have en pause fra at passe Emma på halvandet år.

Så samlede hele familien sig i mejetærskeren og høstede vinterhveden sammen. 

Inklusiv lille Emma som sad med store øjne og var betaget af høstmaskinen, der hev hveden ind. 

- Hun sad derude i en time og syntes, at det hele var fantastisk, fortæller Sanne Willumsen. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og videoer her.

Et velkendt ansigt

Hvis man jævnligt besøger LandbrugsAvisen.dk, så vil men måske genkende navnet på ejeren af Bejstrup Mink I/S.

Lasse Faarbæk Jensen er nemlig en del af avisens høsthold, hvor han løbende sender videoer ind med opdateringer om høsten fra bedriften i Fjerritslev i Nordjylland.

Med hjælp fra hans hustru, Sanne Willumsen, driver han den tidligere minkbedrift Bejstrup Mink I/S, med 245 hektar, hvor han blandt andet dyrker kartofler, korn, raps og frøgræs. 

Nu bød høsten på vinterhvede, hvor der blev bjerget fire hektar med et udbytte på 62 tønder per hektar og en vandprocent der lå omkring 16-17.

Du kan finde alt fra Lasse Jensen og resten af høstholdet her.

Måske der snart kommer en opdatering på hvedehøsten fra Fjerritslev.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Vi mangler at få indsendelser på havre, tricitale og hestebønner
  • Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.

Sådan deltager du:

  • Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.

Emneord Skyd Høsten 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.