Landmand høster mellem bygerne: Vinterbyg og hvede overrasker positivt

Vinterbyg har givet 10 ton per hektar i snit. Det er i den høje ende på vores bedrift. Også hveden ligger lige nu på 10 ton i snit, efter de første 150 hektar er høstet. Begge dele overrasker os positivt efter den langvarige tørke, fortæller Torben Lei fra Sønderjylland.

Af Torben Lei – fortalt til Erik Meincke Thøgersen 9. august

Der er sket meget siden sidst - vi har blandt andet fået masser af regn. Den sidste måned har vi fået mellem 170 og 270 millimeter, lidt afhængig af lokation. Så vi har fået vand nok.

Vi har høstet vores vinterbyg. Det gjorde vi den syvende juli, og det gik godt. Der var små kerner men rigtig mange af dem. Så vi er landet på lige over ti ton udbytte i gennemsnit, på de 53 hektar vi har med vinterbyg.

Det er i den høje ende, selvom vi sidste år var højere med næsten 11 ton. Men det er stadig i den høje ende, og det overrasker os med den tørke, vi har haft. Men måske har vinterbyggen bare været det før på vej, så den ikke har nået at tage skade af det. Vi så jo faktisk ikke rigtig nogen tørkeskade i vores vinterbyg. 

Torben Lei driver Bækgaard ved Alssund og er blogger på Mark Online

- Det var en sindssyg våd rajgræs

Vinterbyg var selvfølgelig det første, vi tog, og så slog vejret ellers om til regn og byger. Der havde vi vores rajgræs liggende, som var ved at være klar til høst i midten af juli. Det blev den første store udfordring med vejret.

Vi høstede den første tredjedel af rajgræsset omkring den 18. juli. Det var lidt på den tidlige kant, fik vi at vide af vores frøavlskonsulent, men han synes, at det skulle ind og ligge på lager i stedet for at spille spil om, hvorvidt det kunne modne lidt mere på marken eller ej. Det var også begyndt at skyde igen. De tørkeramte områder var begyndt at blive lige så grønne som en græsplæne.

Naboen hjalp til med høsten af rajgræs.

Det var udfordrende. Det gik egentlig okay med at få høstet det den første dag, hvor vi fik høstet 13 hektar. Men med en vejrudsigt med byger og så udsigt til tørvejr - og dagen efter igen udsigt til regn - så var det svært at stole på vejrudsigten. Det begyndte at regne med småbyger, så meldte de egentlig tørvejr i nogle dage, men dagen efter meldte de alligevel ikke tørvejr.

Den 20. juli fik vi en nabo til at hjælpe, så vi kørte afsted med to mejetærskere og kørte hele dagen. Eller det vil sige ikke hele dagen, for vi fik en regnbyge om formiddagen, men startede igen efter middag. Så kørte vi til midnat, og der var vi færdige med de sidste 25-26 hektar. Så det lykkedes at få det i hus med næb og kløer mellem regnbyger - og så afsted igen. Det var også en sindssyg våd vare vi fik ind.

Omrøreren har gjort underværker

Heldigvis har vi investeret i et planlager de senere år, så vi har et kørefast gulv, som vi kunne lægge det ind på. Og i år investerede vi en powermixer fra Løkkes Maskinfabrik, der kører og omrører i frøet. Det er vi himmelhenrykte over, at vi fik gjort, fordi det bare har gjort, at vi har kunnet styre det lager. Ellers skulle vi nok have vendt stakken 5-6 gange. 

Omrøreren har kørt konstant i 14 dage med luft og noget varme på, så det er lykkedes os at få det ned på de der 11-12 procent. Men det har krævet noget luft, varme og mange timer med blæseren, men omrøreren har gjort underværker. Det var det rigtige år at bruge penge på den. 

Udfordret i spinat

Så har vi prøvet i spinat et par gange. Der er vi udfordret for at få det ind. Det er meget små planter, og første gang vi prøvede, kunne vi overhovedet ikke få det ind i skærebordet. De lagde sig bare ude på knivbladene og væltede ud igen.

Så gik der et par dage, og så monterede vi nogle kostlameller på skærebordet. En meter brede koste fik vi stripset fast på vinden, så vi kunne feje det ind. Det virkede faktisk rigtig godt, for så fik vi det i det mindste ind i skærebordet. Men der er så meget ukrudt og grønt i jorden, at det begyndte at danne bro inde foran indføringskanalen oppe i mejetærskeren. Så der har vi nogle efterudfordringer, med hvad vi skal gøre.

Vi var nok også tidligt ude for at prøve at høste vores spinat. Så nu har vi sat det lidt til side, så den kan blive lidt mere moden. Så må vi prøve igen senere, men vi er lidt udfordrede. Vi er spændte på, hvad vi skal gøre, når vi skal i gang igen.

At montere koste på vinden af mejetærskeren hjalp med at få spinaten ind i maskinen. 

hveden overraskede positivt

Ud over det så begyndte vi at køre det tidlige hvede ind i uge 30. Der havde vi nogle gode dage med sol, og der kørte vi faktisk et par dage med 15-17 procent vand i hveden og fik de første 50 hektar væk.

Jeg vil sige, at det overraskede os positivt. Vi har høstet 150 hektar hvede, og det ligger på omkring ti ton i gennemsnit indtil videre. Det er både førsteårs og nogle enkelte anden års marker. Vi har mange førsteårsmarker, der ligger og snuser til et udbytte på mellem 10,5 og 11,5 ton i udbytte, så det er positivt.  

Vinterrapsen ser også ud til at ligge på middel niveau, men til gengæld er der ikke meget kerne og halm i vårbyggen. Den skuffer noget.

Lige i øjeblikket er der udsigt til en god vejruge i den kommende uge, så vi bøvler på alt det vi kan.

 

Faktaboks

Bækgaard

  • Torben Lei, 48 år
  • Ejer af Bækgaard ved Alssund, Sønderborg, blogger til Mark Online
  • Mandskab: Ejer og seks ansatte, heraf arbejder 2-3 mand i marken
  • 735 hektar, primært JB 6 og mindre arealer på forpagtet jord med JB 7
  • Årlig produktion af 32.000 slagtegrise fordelt på fem ejendomme. Indkøb af 7 kilos grise. Grise opfodres med hele egenproduktionen af korn samt indkøbt færdigfoder
  • Afgrøder til høst 2023: Vinterhvede (322 hektar), vinterbyg (53 hektar), vinterraps (131 hektar), vårbyg til foder og malt (93 hektar), vårhestebønner (28 hektar), spinatfrø (37 hektar) og alm. rajgræs (39 hektar). Til foråret er udlagt 27 hektar alm. rajgræs i vårbyg 
  •  Gradueret tilførsel af udsæd, vækstregulering og gødning med tildelingskort

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.