Mælkeproducent med 320 Køer: Jeg regner med vi når et slæt af vikke sået efter vinterbyg

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

I år har der virkelig været fart på derude, og jeg har gjort noget, jeg aldrig har prøvet før:
8. juli høstede vi vinterbyg, det gavcirka 50 tønder indvejet på møllen. 9. juli pressede vi halmen og spredte møg og pløjede. 10. juli såede vi 8 kilo vikke og 25 kilo Ø47, der er en stærk blanding i forhold til kløver. Nu har vi så en virkelig flot udlægsmark, og jeg tror, vi kommer til at høste den med græsvognen til fodring i slut september. Ellers kommer den med i 5. slæt.

Som jeg før har skrevet, gælder det om at se de muligheder, der er, for at avle noget ekstra foder.
Det gør vi også i de marker, hvor vi skal have majs næste år. Når vi har høstet i år, sår vi vikke. Vikken høster vi 10-15 dage før første slæt næste år, og så sår vi majsen. Så har vi både fået noget foder og givet noget startgødning til majsen.

Den nye udlægsmark står godt. Foto: Filip Friis.

Snudebiller

Vi har også høstet ærterne, og udbyttet ser tilforladeligt ud. Udfordringen er snudebiller, der kravler videre ned og spiser bladene af udlægget. Det kan gå helt galt med svage udlæg med hvidkløver, men blanding Ø47 er så kraftig, at den kan snudebillerne ikke ødelægge.

Regn siden 12. juli

Her i Løgumkloster og omegn har det været regnvejr hver dag siden 12. juli. Der var hurtigt nogle ude og sige, at vi skulle have tørkehjælp, da det var tørt. Nu kommer der måske nogle og siger, vi skal have vådhjælp?? Jeg håber det ikke.

Udlæggene står bare godt, fordi der har været moderat temperatur og masser af vand.

Majsen står også fint, og vi har virkelig satset på den i år med 200-220 kilo N udnyttet. Den mangler ikke noget. Den havde rigtig godt af den varme periode ved vækststart, og vi vandede den også, og den tegner meget lovende.

Giftstoffer fra lupin

Vores sojamarker mangler dog varme. Det bliver spændende, hvordan man kan arbejde med forædlingen af soja, så vi kan dyrke mere af den i Danmark.

Indtil videre er hvidlupin eller smalbladet lupin vores alternativ til soja, men der er en ny udfordring: I Tyskland finder de alkaloider, altså giftstoffer i mælken, når de fodrer med lupin, hørte jeg for nyligt. Hvis det sætter en stopper for lupiner, har vi, der ikke må bruge soja for mejeriet, en udfordring. Lupiner er interessante rent sædskiftemæssigt, fordi de ikke er i familie med vores andre proteinafgrøder. Ellers skal der jo gå mellem fem og syv frie år mellem vores proteinafgrøder.

Forhåbentlig kan man forædle alkaloider ud af lupinerne.

Senest har vi høstet lidt rug. Det er haybusted, så det nærmest ligner mel og tilsat 10 liter syre per ton. Jeg har god erfaring med at lægge det i silo, tilsætte syre og køre det fast. Det sikrer holdbarheden.

Foderbordet med friskgræs i TMR. Foto: Filip Friis.

Revider uddannelsen

Vi søgte lokalt en skoledreng/pige. Jeg fik hurtigt fem henvendelser og ansatte to unge mennesker. Vi vil gerne have skoleelever i håbet om, at de lærer noget og senere ønsker at være elev hos os. Jeg synes tit, de elever, man får fra landbrugsskolen, mangler erfaring. Der er visse ting, de burde have lært på landbrugsskolen, og jeg håber virkelig, at de vil justere pensum. Det er lidt en blanding af mange færdigheder, jeg føler de mangler.

Jeg forstår for eksempel ikke, at vi kan få elever, der ikke har prøvet at køre minilæsser. Det får alle stort set brug for. Det burde ikke være noget problem at give dem nogle timers kursus i det, og de skal have lidt mere ballast med. Man skal tænke på, at alternativet er en udenlandsk elev, som ikke skal tilbage til skolen på deres fastsatte startdatoer, og nu kan udenlandske elever arbejde her i 18 måneder i træk til en billigere løn end en dansker fra 12-18 måned. De er typiske lidt ældre og mere erfarne, og når de har valgt at rejse udenlands, er de også mere dedikerede.

Jeg mangler at se landbrugsskolerne tage initiativ og sikre os gode stabile, lærerige elever, så vi sammen kan forme og uddanne dygtige personer til vores erhverv. 

Jeg mener også, at den nye verden med data og robotter mangler meget mere fokus i skolen. Jeg forstår ikke, at Lely og DeLaval ikke samarbejder om at lave nogle kurser for landbrugsskolerne, så de kender mere til robotter både teoretisk og praktisk. For mange af os er det langt vigtigere end at lære at malke. 

Køer på nye vandmadrasser. Foto: Filip Friis.

30 liter per dag +/-

Som jeg før har skrevet udvidede vi besætningen med 20 procent i maj ved at sætte jerseykvier ind. Det betyder selvfølgelig, at gennemsnitsydelsen er lidt lavere, end da vi havde en ren holsteinbesætning.
Lige nu ligger vi på 30 liter per dag plus minus.

Jeg har lært meget om jersey. Blandt andet at deres ration er lige så dyr som til en holstein, selv om jersey giver lidt mindre mælk. Vi har købt jersey, fordi stalden ikke helt egner sig til store holsteinkøer. Vi kører som mange pt en nedslidningsstrategi frem mod 2034, hvor der kommer nye regler for størrelse og plads. Så må vi se derefter, om der stadig skal være køer. Det kan jo være, at politikerne opdager, hvad det er for regler, de har lavet.