Stor dækkæde vokser i et hug med ni afdelinger - men misser en masse andre

Super Dæk Service overtager ni afdelinger fra Euromaster, som fortsat har en stor del af kæden til salg.

Et netværk af 71 afdelinger rundt omkring i landet udvides nu med yderligere ni dækcentre for kæde Super Dæk Service, oplyses det i en pressemeddelelse fra ejeren NDI Group.

Dermed kan bilejere og erhvervskunder fremover se nye skilte på hidtidige afdelinger af Euromaster i Aalborg, Viborg, Skive, Vejle, Holbæk, Taastrup, Roskilde, Næstved og København SV, oplyses det.

Euromaster og NDI Group ville ellers have indgået en langt større handel, så Super Dæk Service skulle overtage alle Euromasters afdelinger. Den aftale blev annonceret i 2022 og har afventet konkurrencemyndighedernes afgørelse. Herfra ville man dog ikke godkende den oprindelige aftale uden at ændre på betingelserne - og derfor trak NDI sig fra aftalen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Euromaster - iøvrigt ejet af Michelin.  

Det er dog blevet til en mindre aftale, mens Michelin og Euromaster arbejder videre på 25 andre centres videre skæbne. Euromaster har offentlig meldt ud, at man ønsker af overdrage dem senest til årskiftet 2024 til én eller flere købere.

Super Dæk Service er i dag arbejdsplads for cirka 500 medarbejdere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.