Ligesom i 2022 kontrollerer Landbrugsstyrelsen i 2023 10 procent.af arealerne med målrettede efterafgrøder Det skyldes, at antallet af overtrædelser på efterafgrøder fortsat er højt, lyder det fra styrelsen.
Ligesom det var tilfældet sidste år, så vil Landbrugsstyrelsen også i år have forøget kontrol af målrettede efterafgrøder. Det oplyser styrelsen selv i en pressemeddelelse.
Normalt kontrollerer styrelsen fem procent af arealerne, men i 2022 blev det skruet op til 10 procent, og det vil også være tilfældet i år. Årsagen er, at der bliver konstateret for mange overtrædelser.
- I 2022 blev der underkendt op mod 10 procent af de ansøgte hektar efterafgrøder, der var tilfældigt udtaget til kontrol på målrettet kvælstofregulering. Det er lidt mere end i både 2020 og 2021. Derfor fastholdes kontroltrykket på 10 procent i 2023, oplyser Landbrugsstyrelsen.
Kontrollen finder sted i perioden 10. september til 19. oktober via fysiske kontrolbesøg, hvor Landbrugsstyrelsen tjekker, om landmanden har udlagt de efterafgrøder og alternativer, som der er blevet indberettet.
- Dækningsgraden kontrollerer vi med udgangspunkt i den såkaldte trappemodel. Da kontrolperioden typisk strækker sig over flere uger, vil kravet til dækningsgraden i starten af kontrolperioden ikke være den samme som i slutningen af kontrolperioden. Der skal dog til enhver tid være en jævn fremspiring af efterafgrøder eller alternativer, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.
Begrundelsen for at etablere efterafgrøder - og alternativer - er, at de medvirker til at mindske kvælstofudvaskning og forbedre vandmiljøet i de kystnære farvande. De indgår i Danmarks forpligtelse til at opfylde blandt andet vandrammedirektivet og nitratdirektivet.
- Hvis fejlraten fortsætter med at stige, skal vi desuden øge kontrolindsatsen yderligere, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.
Det er typisk utilstrækkelig dækningsgrad, forkert indberetning eller krav om, at en efterafgrøde skal efterfølges af en forårssået afgrøde, som er de typiske overtrædelser.
/ege
