- Det må siges, at være en drilagtig høst

Det har været en besværlig høst for mange landmænd, der blandt andet døjer med en voldsom blæst, der river udbyttet af afgrøderne. Valdemar Sejer Clausen ser frem mod, at få høsten overstået.

Som landmand ligger man under for sæsonens lunefulde vejrskift. Det ene øjeblik byder det på tørke, det næste øjeblik konstante regnbyger  og nu blæsevejr i stormstyrke. Det har gjort det alt andet end nemt, at dyrke jorden på gunstig måde. Det beretter Valdemar Sejer Clausen om, fra en vindblæst mark ved Søndersø på Fyn. 

- Det må siges, at være en drilagtig høst det her. Enten så regner det, eller også er det ikke tørt. Nu er det så begyndt at blæse helt vildt, fortæller han, mens vinden river ham i håret.

Netop blæsten voldede ham problemer, da han for nyligt høstede raps, hvor en del af udbyttet måtte gå til spilde på grund af det kraftige blæsevejr. Dog har det ikke været så slemt som andre steder, fortæller Valdemar Sejer Clausen, som ser frem til at få det sidste af høsten i hus.

- Det bliver ikke rekordernes høst det her. Den kommer ikke til at gå over i historiebøgerne, som noget vi husker særligt positivt. Men nu skal vi have det overstået.

Valdemar Sejer Clausen

Alder: 35

Hvor: Søndersø

Skal høste: 400 hektar

Vigtigste afgrøder: Hvede, raps, maltbyg, rødsvingel, hundegræs, løg, spinat, purløg, græskar og hestebønner

HØSTHOLDET

Følg med på LandbrugsAvisen.dk, når syv unge landmænd beretter om høsten i egne marker. 

De syv er: Lasse Faarbæk Jensen (37) fra Fjerritslev, Magnus Holmen Christensen (36) fra Frederikshavn, Søren Fønsskov Jensen (30) fra Falster, Frederik Kofoed (22) fra Bornholm, Jens Bruhn (21) fra Haderslev, Valdemar Sejer Clausen fra Søndersø og Frank Keinicke (30) som rapporterer fra Ruds Vedby på Vestsjælland. 

Fra deres bedrifter rundt om i hele landet fortæller de syv om, hvordan de oplever høsten lige nu og her. 

Du kan fremover finde alt fra høstholdet og de syv unge landmænd her.

Emneord

høstholdet , video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle