Efter lønhop og særlov: Ukrainske fodermestre mister jobs, men finder hurtigt nye

Tendens: Pressede griseproducenter fyrer ukrainske fodermestre, fordi de er blevet for dyre, men andre landmænd står klar til at overtage dem.

Der er kun få eksempler på, at danske landmænd har presset ukrainske fodermestre til at gå ned i løn ved at skifte opholdsgrundlag fra fodermesterordningen til særloven for ukrainere. De, der har forsøgt, har ikke haft heldet med sig. Det er vurderingen hos tre rekrutteringseksperter.

- Landmændene klager over lønniveauet, men beholder alligevel deres medarbejdere. De har ikke så mange andre muligheder, da de ikke kan få ukrainske landbrugspraktikanter, og skal de for eksempel have én fra Uganda, tager det fem-seks måneder, siger Viktoria Pydorenko fra rekrutteringsfirmaet Danish-Ukrainian Connections.

Hun kender til landmænd, som har forsøgt at overtale medarbejderne til at søge ind under særloven i håb om at få dem over på en lavere løn. Men ukrainerne lader sig ikke presse, for konsekvensen er, at de mister deres anciennitet i forhold til at søge om permanent opholdstilladelse.

- Det er der ikke mange fodermestre, der vil gå med til, siger Viktoria Pydorenko.

Nogle bliver fyret

Til gengæld er der landmænd, især pressede griseproducenter, som har fyret deres ukrainske fodermestre, fordi de synes, at de 30.000 kroner, som er lønsatsen for tredjelandsfodermestre siden 1. marts 2022. er mere, end bedriften kan bære - især fodermestre, hvis erfaring begrænser sig til praktiktiden, Det siger Jens Skov Rasmussen, konsulent i rekruttering og ledelse i Velas.

- Det har virkelig påvirket mange landmænd, at fodermesterlønnen fik et hak opad 1. marts. Nogle har følt sig tvunget til at afskedige deres fodermestre, siger han.

Det er Jens Skov Rasmussens oplevelse, at nogle af de ukrainere, der er røget ud, har svært ved at finde nye jobs som fodermestre, så de mister den anciennitet, de har optjent.

- Det er lidt trist, at lønniveauet er skruet så højt op, at man faktisk presser ukrainske fodermestre ud af arbejdsmarkedet. Det er også et voldsomt dilemma for landmanden, at det har så voldsomme konsekvenser.

Får nye jobs

I Agri Nord oplever Vittus Berlow, teamleder HR & Rekruttering, modsat, at der er rift om ledige, ukrainske fodermestre, og at de hurtigt er afsat til nye jobs.

- Især større slagtesvineproducenter går ud og ansætter de ukrainske fodermestre, der bliver fyret rundt omkring. Også på kvægområdet får vi rigtig mange ukrainere ansat i den dyre fodermesterordning, siger han. - Landmændene har virkelig problemer med at finde medarbejdere med erfaring.

Vittus Berlow mener, at landmænd, som synes, at en løn på 30.000 kroner er for meget til ukrainske fodermestre, bør vende blikket indad.

- Mange landmænd med praktikanter griber det forkert an. De giver dem rutineopgaver i stedet for at sikre, at de opkvalificeres ikke bare fagligt, men også ledelsesmæssigt. De skal lære dem at være selvstændige og tage ansvaret for egne ting. Dét forstod minkerhvervet, mener Vittus Berlow:

Mange nordjyske kvægproducenter har ansat ukrainere fra minkerhvervet, selv om de skal oplæres i det kvægfaglige.

- De har lært at tænke selv!

Faktaboks

Råd: Landmænd skal lære at betale pension

  • Det vejledende lønniveau for tredjelandsfodermestre er fra marts 2022 på 29.627,69 kroner inklusiv eller eksklusiv pensionsbidrag.
  • I Agri Nord anbefaler Vittus Bernlow, at landmænd indregner pension i de 30.000 kroner til fodermestrene.
  • - På den måde er lønhoppet ikke så stort, og landmænd skal jo lære at betale pension, siger han.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle