Traktorerne stillet op til honnør: Man skal huske at holde fanen højt

Søren Højer Thomsen mener, at det er vigtigt at hejse flaget, når der er noget som er værd at fejre. Derfor overraskede han sine lejere med at stille sine traktorer op med flag, da de kom tilbage fra kirken, efter at have været til barnedåb.

Selvom Søren Højer Thomsen havde travlt med høsten, tog han sig alligevel tid til at køre traktorerne frem til honnør for en familie, der skulle fejre en barnedåb sammen med deres gæster.

Det var til stor glæde for parret, der bor på Søren Højer Thomsens fødegård. 

- Sikken en dejlig dag og sikken en dejlig overraskelse. Jeg måtte fælde en tåre, så glad blev jeg, da jeg så din fine opsats. Mange, mange tak Søren. Det betyder rigtig meget, skrev den ene halvdel af parret i en besked til Søren Højer Thomsen.

John Deere entusiast

Parret lejer stuehuset på Søren Højer Thomsens slægtsgård, hvor han er 11. generation. De er gode til at passe på det den gamle bygning, så derfor ville Søren Thomsen gøre dem den tjeneste at stille traktorerne frem med flag på.

Ikke mindst fordi, at han mistænker den ene halvdel af parret for at have en særlig forkærlighed for John Deere. 

- Konen er uddannet landmand, og så tror jeg nok, at hun har en forkærlighed for John Deere traktorer. Det har hun godt nok ikke sagt, men jeg kunne se, at da de skulle holde barnedåb, så var kagen en John Deere kage, fortæller Søren Højer Thomsen og siger, at hun da også havde fået nævnt, at det kunne være sjovt, hvis der stod et par traktorer på gårdspladsen, når de kom hjem fra kirken. 

- Hun havde snakket om, at det kunne være sjovt, hvis der stod nogle traktorer og tog imod dåbsgæsterne. Vi havde bare megatravlt med høsten, men vi har de flag vi kan sætte på traktorerne. Så jeg tænkte at nu gør vi det.

Husk at holde fanen højt

Søren Højer Thomsen synes, at man skal huske at bevare humøret og fokusere på de gode ting, selvom høsten skuffer, som den har gjort i år. 

- Man skal huske at bevare humøret, og ikke ryge ned i et sort hul. Man skal huske at holde fanen højt og flage, når der er noget at flage for.

Da lejerne holdt barnedåb 13. august, havde Søren Thomsen stadig travlt med høsten, og han er ikke færdig med det hele endnu. Han mangler stadig 15 hektar byg, 8 hektar havre, 20 hektar og en smule halm. 

Har kæmpet for hver balle

På bedriften Ødegård ved Øster Starup driver Søren Højer Thomsen en kalvekødsproduktion, hvor han producerer 550 slagtekalve om året samt driver 200 hektar som dyrkes til foder. Derfor er halmproduktionen især vigtig for Søren Thomsen, men det har været en kamp i år. 

- Det har været udfordrende. Vi har skulle kæmpe for hver balle, siger Søren Højer Thomsen og fortæller at det generelt har været et svært år i marken. 

- Det har bare været noget bøvl hele vejen igennem. Udbyttet er på ingen måde prangende. Hveden har sådan set været fornuftig, men resten er noget biks.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du 

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst: 

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Emneord

Skyd Høsten 2023

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle